Hvad mener Nye Borgerlige om tidlig pension

Der er to sider af sagen. Hvad gør vi her og nu? Hvordan indretter vi os på længere sigt?

Pensionssystemet bør i fremtiden indrettes, så danskerne sparer mere op, og i langt højere grad selv kan bestemme, hvornår de går på pension.

Men selvom vi satte gang i det nu, hjælper det ikke de mennesker, der står uden de muligheder i dag. Derfor synes vi, det er rimeligt og retfærdigt at give mulighed for tidlig pension til dem, der har været flest år på arbejdsmarkedet.

Vores holdninger og forslag er derfor opdelt i ’Her og nu’ og ’På længere sigt’.

Her og nu

Vi anerkender, at dem, der kom ud og arbejde efter 7. eller 8. klasse i 1970’erne, har haft et længere arbejdsliv end de fleste. De har oftest haft manuelt arbejde og ikke været beskyttet af de arbejdsmiljøregler, vi har i dag.

Derfor er det rimeligt og retfærdigt, at der er en mulighed for, at de går på pension et år eller tre før os andre.

I fremtiden bør pensionssystemet indrettes, så alle sparer mere op og dermed også selv i større omfang kan bestemme tidspunktet, man vil gå på pension.

Regeringen har opstillet en række kriterier og betingelser for at få ret til tidlig pension. Hvis Nye Borgerlige skulle bestemme, ville kriterierne og betingelserne ikke have været de samme.

Men vi accepterer, at det er regeringens udspil, vi skal forholde os til.

Vi vil arbejde for, at de, der har sparet fornuftigt op til deres egen alderdom, ikke fratages retten til tidlig pension af den grund. Vi synes, det er både urimeligt og uhensigtsmæssigt at ’straffe’ danskere for at spare op. Den del af regeringens udspil skal ændres i forhandlingerne.

Krav for at gå med til tidligere pension til ’Arne’ nu

Når vi anerkender, at dem med rigtig mange år i bagagen på arbejdsmarkedet, skal have ret til tidlig pension, skal vi samtidig give en anerkendelse i form af lavere skat til de mange, der arbejder videre efter 42 år på arbejdsmarkedet.

Under forhandlingerne vil vi derfor kræve en skatterabat på 2.500 kroner om måneden til alle, der har været 42 år eller mere på arbejdsmarkedet. Det er cirka 140.000 danskere. Dem kalder vi ’Bjarne’.

Skatterabatten til Bjarne koster det samme – altså 3 milliarder kroner om året – som den tidlige pension til Arne.

Bruger vi 3 milliarder kroner på tidlig pension, skal der også gives skattelettelser for 3 milliarder kroner til dem, der arbejder videre. Det er retfærdigt.

De, der bestiller noget, skal have en belønning i form af lavere skat, når de andre får en pension. Det er den retfærdige måde at gøre det på.

Retten til tidlig pension gives til dem, der ikke kan få seniorpension, fordi de hverken er syge eller nedslidte.

Samtidig ved vi, at danskere med mange år på arbejdsmarkedet piskes og plages i jobcentrene i stedet for at få tildelt en midlertidig eller permanent førtidspension.

Det er ikke rimeligt, at give tidlig pension til nogle, der ikke fejler noget uden samtidig at give en værdig og ordentlig behandling til de reelt syge og nedslidte, der sendes i ressourceforløb og arbejdsprøvninger med videre i jobcentrene.

Vi kræver, at de syge og nedslidte skal ud af jobcentrene og tildeles en midlertidig eller permanent førtidspension udelukkende baseret på en uvildig lægefaglig vurdering.

Vi kan ikke medvirke til tidlig pension til de raske uden samtidig at give værdige forhold til de syge og nedslidte. Det vil ikke være retfærdigt.

Skatten skal ned. Den skal ikke op. Danskerne betaler allerede for meget i skat, og det bliver skruen uden ende, hvis vi accepterer at gå den vej, fordi venstrefløjen vil bestemme mere over danskernes penge.

Vi foreslår derfor gode og sunde besparelser, som vil få flere i arbejde og skære fråds og unødvendige tilskud væk.

Der bruges mere end 1.200 milliarder kroner om året i den offentlige sektor. Selvfølgelig kan vi finde fornuftige besparelser til at betale for 3 milliarder i tidlig pension og 3 milliarder til lavere skat til dem, der bliver og arbejder videre.

Regeringens forslag til skattestigninger er hverken fornuftige eller retfærdige.

Her finder vi besparelser i stedet for skattestigninger

Besparelse: cirka 2,5 milliarder kroner om året.
Bidrag til arbejdsudbuddet: 6.000 fuldtidspersoner

Studerende skal have at vide, at når studiet er overstået, skal man forsørge sig selv. Efter en lang ungdom, hvor de arbejdende danskere har betalt for både deres uddannelse og SU, så begynder arbejdslivet efter sidste eksamen.

Det er helt urimeligt, at unge og raske mennesker, fordi de ikke vil tage et job, der ikke matcher deres uddannelse, skal kunne fortsætte livet på offentlig forsørgelse, mens kortuddannede slider og betaler skat for at forsørge dem.

Er man færdig med sin uddannelse må man tjene sine egne penge, melde sig ind i en A-kasse og optjene ret til dagpenge gennem lønarbejde – præcis som alle andre.

Voksenlivet begynder: Først pligt, så ret.

Besparelse: 1,5 milliarder kroner om året

Udgifterne til jobcentrenes administration lød i 2020 på i alt 5,0 mia. kr. Det foreslås at reducere ressourceforbruget med 30 pct.

Ved at forbedre seniorpensionen og lade de syge og nedslidte få en værdig behandling i et lægefagligt system, kan mange af opgaverne i jobcentrene afvikles. Mange af de 9.000 ansatte i jobcentrene kan frigives til gode produktive jobs i den private sektor.

Samlet en besparelse ca. 1 mia. årligt

Tilskud til Design Society, SMV: Digital, Fonden for Entreprenørskab, Pulje til iværksætterevents, tilskud til økologisk arealbrug, Innovationsnetværk Danmark, teknologiudvikling- og innovationstilskud, VisitDenmark, Wonderful Copenhagen, puljen under Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, initiativer for at fremme tolerance og frisind overfor LGBT-personer, tilskud til Copenhagen Pride, fremme til fædres brug af orlov, tilskud til oplysning om FN’s verdensmål, verdens bedste nyheder (Verdensmålsnyheder), kommunikationsplatform for verdensmål.

Besparelse: 1,1 milliard kroner om året

Erhvervstilskud til medier er ikke nødvendigt. Og den enorme statslige støtte til DR er direkte skadelig for meningsdannelsen i landet og konkurrencen mellem medierne. Allerhelst så vi, at mediestøtten blev afskaffet helt, men her og nu vil vi foreslå, at man begynder med at skære en fjerdedel af støtten væk.

Mediestøtten beskæres med 25 pct. fra 2022 og frem. (100 mil.)

Tilskud til Radio & TV (DR) beskæres med 25 pct. fra 2022 og frem (1. mia.)

På længere sigt

For at flytte samfundet i en mere borgerlig retning, skal alle have langt bedre muligheder for at spare op til deres egen pension. Vi vil give danskerne større råderet over deres egne penge, så de selv kan træffe valget om, hvornår de vil gå på pension.

Politikerne skal ikke i al fremtid bestemme over danskernes pension, hvem der har ret og ikke ret til tidlig pension. Det skal man selv kunne planlægge og bestemme.

Vi skal væk fra et system, der bygger på ’retten til at bruge andres penge’ og forstærke et borgerligt samfund, hvor man har ’retten til at bruge egne penge’.

Det tager tid at vende udviklingen, men det er den opgave, der påhviler det borgerlige Danmark. I et borgerligt samfund bestemmer politikerne mindre og danskerne meget mere selv – også over deres egen pension.

I 2018 indbetalte ca. 700.000 danskere ikke til deres egen pension. Manglende indbetalinger fører til mindre pensionsopsparinger, når pensionsalderen nås. Vi vil give danske statsborgere på overførselsindkomst et tillæg på 2.500 kroner om måneden, der skal sættes direkte ind på en pensionsopsparing.

Den såkaldte PAL-skat er en skat på fremtidens pensioner, som betyder, at staten hvert år tager cirka 30 milliarder kroner fra opsparingen og bruger på drift af velfærdsstaten. Det er at bruge morgendagens velstand i dag, i stedet for at spare op. Det bør man holde op med.

Ved at stoppe tilgangen til efterløn, kan vi finansiere en halvering af PAL-skatten og give fremtidens pensionister flere af deres egne penge og muligheden for at selv at bestemme deres pensionsalder.

Med ordningen for Arne og den forbedrede seniorpension falder den sidste begrundelse for at bevare efterlønnen bort.

Vi foreslår at stoppe for tilgang til efterløn i 2021. Dermed er efterlønnen fuldt udfaset i 2025. Indbetalt efterlønsbidrag udbetales til dem, der har bidraget.

Samlet set forbedrer afskaffelsen af efterlønnen den strukturelle offentlige saldo med ca. 0,6 procentpoint af BNP i 2025, svarende til ca. 15,2 mia. kr. (2020-niveau). Det er uvist hvor meget Arne-udspillet vil trække i modsat retning, men besparelsen vil være på det niveau.

De 15 milliarder bruges til at halvere den løbende beskatning af pensionsformuerne, således at man får mere ud til pension til sig selv, når den dag kommer.

Når beskatningen af pensionsformuerne sænkes, vil tilskyndelsen til at spare mere op blive meget større. Man vil simpelthen få en større gevinst til sig selv. Med mere på pensionskontoen vil der være meget bedre muligheder for den enkelte til selv at bestemme, hvornår man vil sige farvel til arbejdslivet.

Det nuværende system kommer borgerne i kasser. Det har skabt et kompliceret og bureaukratisk system, hvor nogle får lov at gå tidligere på pension end andre – ofte af grunde, der ikke giver mening. Vores forslag giver et enkelt og gennemskueligt system, der er indstillet på, at mennesker ikke passer ind i kasser.

På den måde kommer vi væk fra socialismens ’ret til at bruge andres penge’ til fordel for den borgerlige ’ret til at bruge egne penge’.

Del denne side