15.02.2016 Således udtrykte Norges daværende statsminister situationen efter Breiviks frygtelige udåd.

En tale, der var en statsmand værdig. Men herhjemme er man åbenbart af en helt anden opfattelse. Hver dag bringer nye eksempler på, at 5½ mio. danskere skal betale en høj pris i tilkæmpede demokratiske rettigheder for at inddæmme en voldelig fremmed kultur, eller rettere, frygten for denne kultur.

Blandt konsekvenserne af frygten for den fremmede vold er en sigtelse for afbrænding af koranen, en straffelovsdom for at sammenligne ideologien islam med nazismen, lovforslag om overvågning af al elektronisk kommunikation uden dommerkendelse, lukning af hjemmesider efter administrativ beslutning, havne og lufthavne bag pigtråd og sikkerhedsvagter, mere og mere politi selv om kriminaliteten blandt danskere er rekordlav.

Hvorfor skal vi betale med vore demokratiske frihedsrettigheder, fordi gæster, som vi har budt fred og asyl i vort land, returnerer vor gæstfrihed med vold og had? Hvor stor en pris er vi villige til at betale i vore frihedsrettigheder for at tillempe og integrere migranter, som ikke vil leve i et fredeligt demokrati?

Alle disse tyverier af vore frihedsrettigheder er jo blot symptombehandling. De var aldrig blevet foreslået eller accepteret, hvis vi ikke havde gæster, der ikke accepterer vores spilleregler og normer. Den eneste vej ud af miseren er at lukke for indvandring fra lande, hvorfra vi erfaringsmæssigt ved, at migranterne er overrepræsenteret i kriminalitetstatistikkerne. Og udvise enhver fremmed, der misbruger vor gæstfrihed ved overtrædelse af vor straffelov.

Pernille