Basisydelse til alle danske statsborgere

Vi fjerner:

  • Jobcentrene nedlægges
  • Kontanthjælp afskaffes
  • 12 andre ydelser forsvinder
  • 7.000 sagsbehandlere bliver overflødige
  • Metervis af ringbind med love og regler smides ud.

Du får:

  • Basisydelse på 6.000 kroner om måneden skattefrit til alle voksne danske statsborgere uden anden indtægt
  • Børn under 18 får 1.500 kroner om måneden skattefrit
  • Førtidspension sættes op til 20.000 for samboende og 25.000 for enlige
  • Folkepensionister berøres ikke
  • Dagpengemodtagere berøres ikke.

Resultat:

  • Færre love og enklere regler
  • Opgør med formynderi og kontrol
  • Flere i arbejde og færre på passiv forsørgelse
  • Større ansvar for eget liv
  • Mere tillid til danskerne.

Vi kalder det:

Mindre Stat – Mere Menneske

Læs Nye Borgerliges økonomiske plan

 Læs mere nedenfor eller:

Hop til vores Q and A om basisydelse
Opgør med formynderi og kontrol

Den danske velfærdsstat udvikler sig i en gal retning.

I stedet for at skabe tryghed og give frihed til danskerne kommer der flere og flere love og regler og mere kontrol. Beslutninger tages oppefra og centraliseres i stigende omfang.

Nye Borgerlige ønsker et samfund, hvor så mange som muligt forsørger sig selv, men hvor alle, der ikke kan, får hjælp af fællesskabet.

Vi ønsker et samfund med så lidt kontrol, formynderi og bureaukrati som muligt.

Nye Borgerlige vil ikke bruge pisk og tvang til at få flere i arbejde. Vi ønsker et samfund, hvor udbyttet af at gøre en indsats for at forsørge sig selv, belønnes, men hvor det også har økonomiske konsekvenser for den enkelte, hvis man ikke vil tage ansvar for sit eget liv.

Det bygger på et borgerligt menneskesyn med en positiv forventning til vores medmennesker om, at de allerfleste, der kan, gerne vil, men også en erkendelse af, at de, der godt kan, men ikke vil, ikke skal lukrere på andres arbejde.

Med frihed følger ansvar.

Basisydelse uden modkrav

Nye Borgerlige mener, at staten har opbygget et alt for kompliceret system for offentlig forsørgelse, hvor danskerne farer vild i stedet for at få hjælp.

Danskerne fastholdes som klienter og patienter i systemet. De lænker skal brydes. Danskerne skal have mere frihed.

Nye Borgerlige vil indføre en kontant basisydelse på SU-niveau – 6.000 kroner om måneden – til alle danske statsborgere. Der stilles ikke krav om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet eller til at være aktivt jobsøgende. Som en konsekvens heraf nedlægges jobcentrene.

Med en kontant basisydelse vil alle danskere få økonomisk sikkerhedsnet, som ikke er beregnet på evig offentlig forsørgelse, men som kan hjælpe en til at komme igennem en svær tid uden anden indtægt – eller kun en beskeden indtægt.

Basisydelsen udbetales skattefrit med det fulde beløb, i perioder, hvor man ikke har nogen indtægt. Når man begynder at tjene penge, aftrappes basisydelsen, således at hver en krone, man tjener, kan betale sig. Ved en årsindtægt på 200.000 kroner er basisydelsen helt aftrappet og erstattet af en flad, lav skat på 37%.

Ydelsen gives til alle voksne danske statsborgere under folkepensionsalderen. Til børn udgør ydelsen det kvarte, altså 1.500 kroner om måneden.

Garanti for effektiv jobformidling

Jobcentrene er ikke kendt for at skaffe jobs til de ledige. De er kendt for et ineffektivt system, der bygger på kontrol og formynderi og er præget af bureaukrati. De er et stjerneeksempel på DJØF’iseringen af den danske velfærdsstat.

Jobcentrene koster alene i administration mellem 3 og 4 milliarder kroner om året. Penge der er spildt. Nye Borgerlige vil lade pengene følge borgeren – også på dette område.

Vi afsætter i udspillet 1,5 milliarder kroner til en voucher-model for privat jobformidling.

Er man ledig i mere end tre måneder, kan man få en voucher på 5.000 kroner til at købe sig professionel hjælp til at skaffe sig et job.

Vouchermodellen bygger på et princip om ’No cure – No pay’. Det vil sige, at den professionelle jobformidler først får udbetalt voucheren, når den arbejdsløse er kommet i arbejde og har tjent sin første månedsløn.

Nedlæggelsen af jobcentrene vil som en sidegevinst frigøre 7 – 9.000 mennesker til beskæftigelse i produktive jobs i den private sektor.

Kontanthjælp og 12 ydelser forsvinder

Forenklingen af regeljunglen og opgøret med lappeløsninger og særordninger er helt nødvendigt, hvis velfærdssamfundet skal overleve.

Ved at indføre en basisydelse til alle uden indtægt kan 13 komplicerede ydelser og alle de bekendtgørelser, vejledninger, instrukser osv., som følger med, smides på forbrændingen.

Det offentlige system vil i stedet for at opretholde et bureaukrati af formynderi og kontrol kunne rette sit fokus på at hjælpe dem, der har de største behov: Kronisk syge, hjemløse, psykisk sårbare og udsatte børn.

Basisydelsen træder i stedet for:

  • Kontanthjælp
  • Ressourceforløb
  • Revalideringsydelse
  • Aktiveringsydelse
  • Ledighedsydelse
  • Grøn check
  • Barselsorlov
  • Sygedagpenge
  • SU
  • Familieydelse
  • Barselsydelse
  • Boligsikring
  • Fleksydelse (fleksjob fortsætter. Det er fleksjobbernes ‘efterløn’, der udfases)
Højere pension til handicappede

Handicappede og uarbejdsdygtige skal ikke være på basisydelse. De skal have en pension, der sikrer dem et værdigt liv.

Derfor vil ydelsen til handicappede og terminalt syge, som i dag er på førtidspension, blive hævet til 25.000 kroner om måneden for enlige og 20.000 for samboende. Nye Borgerlige afsætter 5 milliarder kroner til at forbedre vilkårene for invalidepensionister.

Syge

Syge skal have hjælp i sundhedssystemet til at blive raske.

Bliver man syg, mens man er i beskæftigelse, er det arbejdsmarkedets parter, der bør aftale vilkår og kompensation.

Ved lov kan sådanne aftaler udstrækkes til at gælde for ikke overenskomstansatte.

Hvis man vil forsikre sig yderligere mod tab af indtægt i forbindelse med sygdom, kan man tegne en privat forsikring.

Bliver man syg, mens man er uden beskæftigelse og forsikring, får man kun basisydelsen – dette gælder dog ikke terminalt syge og ved invaliditet.

Flere iværksættere

For danskere med mod på at starte egen virksomhed kan basisydelsen udgøre det økonomiske sikkerhedsnet, som vil få flere til at forsøge at realisere deres gode ideer og dermed fremme en udvikling, hvor iværksættertilværelsen bliver attraktiv for flere i stedet for som i dag, hvor langt hovedparten af de unge har øjnene rettet imod en fremtid som lønmodtager.

Frihed til de studerende

Studerende, som i dag er på SU, vil slippe for al bureaukratiet omkring SU.

Når en studerende tjener penge ved siden af studiet, vil basisydelsen blive aftrappet op mod 200.000 kroner i årsindtægt på samme vis som for andre, der skifter offentlig forsørgelse ud med lønindtægt.

Når SU’en afskaffes vil SU-berettigede studerende med erhvervsarbejde have et lavere rådighedsbeløb. Til gengæld kan de med Nye Borgerliges økonomiske plan se frem til en karriere, hvor deres marginalskat ikke vil overstige 37 procent og skattetrykket være markant lavere.

Nye Borgerlige mener, at det er mere retfærdigt, at de studerende optager lån under studierne og forsørger sig selv, hvis de ikke kan få lønarbejde, end det er at de lavtuddannede, som de gør i dag, finansierer forsørgelsen af de studerende, som har udsigt til godt betalte jobs, når de er færdige.

De økonomiske konsekvenser

At indføre en basisydelse til alle på 6.000 kroner om måneden skattefrit øger isoleret set de offentlige overførsler med 3,9 milliarder kroner. De finansieres i Nye Borgerliges samlede økonomiske plan, som har en overfinansiering på 15 mia. kr.

I det hele taget skal forslaget om en basisydelse til alle ses i sammenhæng med Nye Borgerliges økonomiske plan. Den offentlige sektor skal blive mindre og den private større, hvis danskerne skal blive rigere.

Decentralisering og forenkling af love og regler er den vej Nye Borgerlige mener vi skal gå.

Med en basisydelse til alle som i realiteten er en negativ skat på 65 milliarder  – altså en skattelettelse til alle danskere –  har vi vist hvilken vej, vi vil gå.

Læs Nye Borgerliges økonomiske plan