Det danske værdifælleskab er gennem snart mange år blevet tømt for mere og mere af sit indhold.
Regeringen har netop aftalt med DF at svække værdifællesskabet endnu mere.
På initiativ af DF vil man skærpe kravene, så man som dansker skal bo i Danmark 9/10 af sit voksne liv for at få fuld folkepension.
Man vil straffe de danskere, der rejser ud i nogle år for at studere, arbejde, få flere kompetencer, tjene penge og blive dygtigere. Hvorfor det?
Fordi DF vil ’ramme’ indvandrere, som bliver omfattet af samme regler. Og det kan de ikke, så længe man lader konventionerne og EU være vigtigere end Folketingets flertal.
Jeg synes, det er en alt for defensiv holdning. Vi skal ikke straffe vores egne og svække vores nationale værdifælleskab, fordi man ikke vil gøre det rigtige.
Det rigtige er selvfølgelig, at udelukke udlændinge fra dansk folkepension og give fuld folkepension til alle danskere uanset, hvor mange år, de har arbejdet i udlandet. Sådan var det før, vi meldte os ind i EU. Sådan skal det være igen.
Brøkpension er et forfærdeligt ord. Man kan ikke være brøkdansker. Det danske værdifællesskab er ikke et regneark.
Det nationale værdifællesskab er svækket
EU har taget en stor bid af dansk suverænitet og gjort det nationale overnationalt. Politikerne har uddelt 10.000vis af danske statsborgerskaber til indvandrere, som måske nok på papiret opfylder kriterierne, men ikke i hjertet køber ind på vores værdier. Og mere og mere af lovgivningen bliver dirigeret af hensyn til internationale konventioner, som ikke tillader, at man skelner mellem danskere og udlændinge.
Det er en farlig udvikling. Danmark som den nationale ramme om danskernes liv har sikret, at vi trods modgang og krige gennem århundreder har overlevet som folk. Vi overlever ikke, hvis vi ikke vinder det nationale værdifællesskab tilbage.
Det sammenhold, som bygger på vores kultur, vores historie og vores oplevelse af at være i samme båd, er vores styrke. Vi er ikke noget stort land, men vi er et homogent land, hvor forskellen mellem rig og fattig er lille, hvor forskellene mellem byboere og landbefolkning ikke er større, end vi kan nå hinanden.
Mange – især på venstrefløjen – vil have os til at tro, at danskernes vilje til at betale en relativt høj skat, at dele af vores fælles velstand med alle uanset stand og indtægt, skyldes velfærdsstaten og dens mange regneark og systemer.
Det passer ikke. Den borgerlige solidaritet, hvor vi føler os forbundne med vores landsmænd og gerne hjælper dem, der klarer sig dårligt, er syge eller bare gamle, ligger i vores nationale værdifællesskab.
Den tillid, som vi viser hinanden, den lave korruption vi oplever, den relativt lave kriminalitet blandt danskere, kan vi takke vores nationale værdifællesskab for.
Og det er også dér vi finder forklaringen på, at Danmark er et rigt land.
Jeg har skrevet meget om, hvordan det multikulturelle samfund nedbryder vores værdier og om, hvordan en totalt katastrofal udlændingepolitik, forandrer Danmark for evigt. Det er en kamp som er vigtig, og som skal vindes.
Jeg har ikke skrevet så meget om, hvordan vi på den anden side skal gøre meget mere for at styrke det nationale værdifælleskab, som er så vigtigt at bevare.
Vi skal gøre forskel
Det skal vi gøre ved at gøre forskel.
Vi skal gøre forskel på udlændinge og danskere. Der skal være stærke privilegier knyttet til at være dansk statsborger. Til gengæld skal vi være meget mere påpasselige med ikke at give det væk til de forkerte.
EU trækker i den modsatte retning. Fra EU’s side ønsker man at fjerne al forskelsbehandling. Man mener, at man skal opnå sine rettigheder gennem sit EU-medborgerskab.
Det er jeg helt uenig i, og jeg modarbejder derfor også tanken om en europæisk union, hvor jeg kan komme til det.
Nye Borgerlige mener, at vi skal knytte retten til offentlig forsørgelse til statsborgerskabet. Det skal være et privilegium, som vi giver til hinanden, at selvom man ikke kan klare sig selv, så sørger vi i det nationale fællesskab for, at hver og en får et værdigt liv.
Det er ikke en ret, vi skal udstrække til at gælde indvandrere. Hverken til de muslimske fra Mellemøsten eller til EU-borgere.
Folkepension, børnepenge, invalidepension, og en basisydelse til alle, der ikke selv har en indtægt. Det er noget vi danskerne skal give til hinanden, men ikke til andre.
Det er vores nationale solidaritet, som bygger på, at vi er ét folk i ét land. Andre lande kan have andre måder at gøre det på, som passer bedre til dem. Men Danmark er ét land med ét folk, og det er vores fællesskab.
Udlændinge, der bor og arbejder her i landet, skal have mulighed for at tegne sig nogle private forsikringer både mod arbejdsløshed og til pension. Det kan de så trække fra i skat, og får således en fair og rimelig behandling.
Jeg ville ønske, at DF kunne bringes til at forstå, at deres politik med at tømme værdifællesskabet for indhold fører i den stik modsatte retning af, hvad Danmark og danskerne har brug for til at få udbytte af globaliseringen.
Det handler ikke om at konkurrere på antal af stramninger og komplicerede regler. Det handler om at gøre det rigtige – første gang.
Pernille Vermund
